•  
    •  
    •  
    •  
    •  
    •  
    •  
    •  
    •  
    •  
    •  
    •  
    •  
    •  
    •  
    •  
  • .
 
 

MINI CONNECTED.

 

BE MINI, BE CONNECTED.

 

Den sikre vej til den ultimative infotainment-oplevelse: Med MINI Connected er du takket være innovativ teknologi aldrig i fare for at miste kontakten til resten af verden, og samtlige funktioner kan betjenes nemt, bekvemt og intuitivt.

 
 

INFOTAINMENT AF EN ANDEN VERDEN.

 

Har du brug for en nem og hurtig kørselsvejledning? Vil du gerne holde din Twitter- og Facebook-profil ajour? Kunne du tænke dig at finde ud af, hvor økonomisk din kørestil er? Eller hvad med at få din yndlingsmusik afstemt efter føddernes bevægelse på pedalerne?

MINI Connected giver dig adgang til en helt ny verden af infotainment, kommunikation og onlinefunktioner i bilen. Det eneste, du skal gøre, er at downloade den gratis MINI Connected App til din iPhone og slutte den til en MINI med MINI Connected (ekstraudstyr) – så kan du glæde dig over en bred vifte af spændende nye funktioner, som alle er optimeret til brug i MINI og kan betjenes nemt, bekvemt og sikkert.

 
 

SÅDAN FUNGERER DET.

 

Start med at downloade den gratis MINI Connected App fra Apple App Store. Slut derefter din iPhone til MINI via den medfølgende audio/video-adapter til Apple iPod/iPhone, eller anbring den i midterarmlænet, og tilslut den via Bluetooth-forberedelsen til mobiltelefon med USB-audiogrænseflade. Funktionerne vises i bilens display med høj opløsning og kan betjenes ved hjælp af MINI joysticket eller multifunktionsrattet.

Det eneste, du skal bruge, er en kompatibel iPhone (vi anbefaler Apple iPhone 3GS eller iPhone 4 med iOS 4.2), MINI Connected App, Radio MINI Visual Boost eller et MINI navigationssystem med MINI Connected (ekstraudstyr). Visse funktioner, eksempelvis internetradio og nyheder, kan også benyttes uden for MINI.

 
 

INTERNETRADIO.

 
 

Nu kan du lytte til tusindvis af internetradiostationer i topkvalitet. Der er fire forvalgte MINI stationer, og du kan finde mange flere via lynsøgningsfunktionen, som gør det muligt at søge på basis af genre, placering, navn eller MINI Top Stations (andre MINI Connected-brugeres yndlingsstationer). Og med MINI Connected App til iPhone har du også mulighed for at lave en liste over yndlingsstationer, som du kan lytte til uden for bilen.

 
 

NYHEDER.

 
 

Få dine nyheder frisk fra fad: Via MINI Connected App på din iPhone kan du tilmelde dig et praktisk talt ubegrænset antal RSS-feeds efter eget valg, og hvis din MINI er udstyret med stemmestyringssystem (ekstraudstyr), kan du sågar få nyhederne læst op, så du kan koncentrere dig fuldt ud om trafikken.

 
 

TWITTER.

 
 

Hvis du har en Twitter-konto, kan du logge på via din iPhone og MINI Connected App, så du hele tiden kan holde dig ajour, uanset hvor du befinder dig. Du kan fx få dine tweets vist i displayet eller sende foruddefinerede opdateringer om den aktuelle status i og omkring din MINI – bestemmelsessted, ankomsttidspunkt, udetemperatur osv. – mens du er på farten.

 
 

FACEBOOK.

 
 

Takket være MINI Connected kan du nemt følge med i, hvad der sker på Facebook. Når du har logget på via din iPhone og MINI Connected App, kan du læse dine beskeder i bilens display og sende udvalgte beskeder fra en liste. Det er både nemt og sikkert. Du kan selvfølgelig også bruge knappen "Synes godt om", lige så tit du vil.

 
 

MINIMALISM-ANALYSEFUNKTION.

 
 

Med MINIMALISM-analysefunktionen kan du få analyseret din kørestil og se, hvor økonomisk du kører. Data om dine køreture kan gemmes på din iPhone, så du kan holde øje med brændstoføkonomien, og du kan sågar se, hvordan du klarer dig i forhold til andre medlemmer af de sociale netværk (hvem ved, måske er du den MINI ejer i hele verden, der kører mest økonomisk). Via MINI Connected App har du desuden adgang til MINIMALISM-kurser til din iPhone, så du kan få hjælp til at holde dine brændstofudgifter på et minimum.

 
 

DYNAMISK MUSIKOPLEVELSE.

 
 

Gør speederen og bremsepedalen til din personlige mikserpult for specialnumre, der kan downloades via MINI Connected App. Når du træder på speederen, øges lydstyrken, og den sænkes igen, når du skifter ned. Du kan også bruge rattet og blinklysene til at tilpasse lydsporet efter dit aktuelle humør.

 
 

PLUG-IN-FUNKTION.

 
 

Nu kan du via MINI joysticket nemt og intuitivt betjene alle iPod-musikfunktioner, fx Genius Playlist og Apple iPod Out, fra din iPhone i bilens display.

Bemærk:
Denne funktion kræver Bluetooth-forberedelse til mobiltelefon med USB-audiogrænseflade (ekstraudstyr).

 
 

MINI CONNECTED VISER VEJ. I ENHVER SITUATION.

 

Har du prøvet at være på vej til en fødselsdag og pludselig opdaget, at du har glemt at købe en gave? Med MINI Connected er den slags ubehagelige overraskelser ikke længere noget problem. Sammen med din iPhone gør dette system dig nemlig i stand til at klare hvad som helst bag rattet i din MINI. Du kan få feeds med vigtige nyheder vist direkte i displayet, og med nogle få klik med MINI joysticket kan du takket være Google™ Local Search få hjælp til at finde præcis det, du søger − og oven i købet få vist vej til det ønskede bestemmelsessted.

 
 
 

MINI CONNECTIVITY.

 

FOKUS PÅ KOMMUNIKATION.

 
 

MINI Connected er bare ét aspekt af MINI Connectivity, som giver dig adgang til udførlige oplysninger om Bluetooth-telefoner, USB-audio/video-forbindelser og softwareopdateringer.

 
 
 

MINI CONNECTED APP TIL IPHONE.

 

Få den ultimative infotainment-oplevelse. Download MINI Connected App gratis fra Apple App Store.

 
 

MINI CONNECTED-HÅNDBOG.

 

Download en håndbog, som indeholder alt, hvad du har brug for at vide om MINI Connected.