Ret cool, faktisk. Ratvarmen varmer på meget kort tid ratkransen op, så den får en behagelig temperatur. Om vinteren sørger ratvarmen for, at dine hænder er varme, når du kører, så dine køreture – både de lange og turene til og fra arbejde – bliver langt mere behagelige. Det er også en smart funktion i forhold til miljøet, da det er meget mere effektivt at varme rattet op end hele kabinen – især på de korte køreture.
MINI head-up-displayet er inspireret af cockpittet i et jetfly og viser det, du gerne vil se, direkte i dit synsfelt. Den transparente skærm er placeret på bilens instrumentpanel og viser vigtige informationer som fx bilens hastighed, kort, førerassistentfunktioner og entertainmentinformationer. Visningen er utroligt tydelig og giver dig en fremragende visningskvalitet, selv i situationer med meget lys. Du kan nemt justere højden og lysstyrken, og du kan skræddersy de viste informationer til dit behov Visningen tilpasser sig desuden til det valgte MINI Experience Mode, så du får en ensartet helhedsoplevelse – og altid har styr på situationen.
Gør din kabine mere lys og indbydende, og få den til at føles mere rummelig. Dette panoramaglastag fylder kabinen med lys og giver dine passagerer optimale muligheder for at nyde udsigten. Panoramataget er udstyret med gråtonet glas og et flerlaget elektrisk rullegardin, der lukker helt af til kabinen, hvilket højner komforten i kabinen, når solen skinner kraftigt. Siderne er belyst, og det reflekterende mønster supplerer de andre stilelementer i kabinen.
Garanti for varme og hygge. Sædeopvarmningsfunktionen, der fås som tilvalg til din MINI, varmer hurtigt forsæderne op, så brugeren oplever en behagelig temperatur. Funktionen kan indstilles på tre niveauer, så du kan få varmen og slappe af, når kulden bider udenfor. Sædehynden og hele ryglænets kontaktflade opvarmes, så du er sikret maksimal komfort. Herudover kan varmen fordeles efter ønske via betjeningsdisplayet.
Med Comfort Access System kan du nemt låse og oplåse bilens døre og bagklap. Systemet registrerer automatisk nøglen i din lomme eller taske, aktiverer velkomstlyset, når du nærmer dig bilen (fra ca. 3 meters afstand), før den låser bilen op (fra ca. 1 meters afstand), og systemet låser bilen, når du forlader den (fra ca. 2 meters afstand). Det er helt perfekt, hvis du har travlt.
Med MINI Digital Key Plus kan du låse din MINI op, når du nærmer dig bilen og har din telefon på dig. Digital Key Plus bruger ultra-wideband-teknologi (UWB) og fungerer ligesom en almindelig nøgle med fjernbetjening. Så hvis du er i nærheden, og din telefon er i din lomme eller taske, låses din MINI op automatisk – og låses igen, når du går væk fra bilen. Ydermere kan du dele din nøgle med familie og venner ved at sende dem en tekstbesked.
Som at have et ekstra par øjne. Den radarbaserede førerassistent advarer dig om køretøjer i den blinde vinkel og understøtter om nødvendigt en aktiv styring af din MINI tilbage i vognbanen. Derudover hjælper den dig med at holde øje med krydsende trafik bag ved dig, når du bakker. Den advarer desuden bagfrakommende trafik ved at aktivere din MINIs havariblink, hvis der er risiko for sammenstød. Sidst, men ikke mindst advarer den dig, hvis du åbner døren for at stige ud af din MINI, og der er risiko for kollision med bagfrakommende trafik. Bemærk, at de systemer, der er en del af dette udstyr, kun understøtter føreren inden for nøje definerede grænser. Føreren har selv det fulde ansvar for at tilpasse kørslen til trafikforholdene. Muligheden for at få produktet afhænger af de nationale forhold i det enkelte land.
Bedre udsyn. Ud over den kraftfulde og effektive bi-LED-teknologi til nær- og fjernlyset fordeler forlygterne nærlyset adaptivt, hvilket giver en bedre oplysning i siderne og dermed et bedre udsyn i kurver og sving – både i bykørsel, uden for bymæssig bebyggelse, ved motorvejskørsel og i dårligt vejr. I lysmenuen kan du vælge mellem tre markante lyssignaturer, der genereres ved at kombinere bilens dagskørelyselementer til forlyset og baglyset samt velkomst- og afskedslyset. Kan være underlagt landespecifikke bestemmelser.
Lad dig indhylle i en betagende orkestrering af lys og lyd. Vælg blandt op til syv MINI Experience Modes, og skab en ny sanseoplevelse i kabinen. Hver indstilling har sit eget kreative design, farve, dynamiske baggrund og lydtapet. Tryk på knappen på knaplisten, og tilpas dine omgivelser til dit humør. Core, Go-kart og Green er standard – og fire tilvalgsindstillinger – Personal, Timeless, Vivid og Balance – giver dig flere måder at se, høre og føle dit humør i cockpittet på. En lysprojektør (ekstraudstyr) på bagsiden af MINI Interaction Unit bader hele instrumentpanelet i farver og mønstre, der passer til den valgte Experience Mode. Også bilens head-up-display (ekstraudstyr) tilpasser sig til den valgte indstilling.
Få ekstra tyverisikring og øget tryghed, hvis nogen skulle forsøge at bryde ind i din MINI eller fjerne den. Alarmanlægget reagerer på positionsændringer og vibrationer ved at udløse en advarselslyd og tænde for bilens havariblink. En lampe i bakspejlet indikerer, at anlægget er blevet aktiveret.